Psykologhuset Hørning tilbyder mentaltræning

Mentaltræning er en vigtig del af sportslige udvikling uanset hvilken sport man dyrker, fordi præstation ikke alene afhænger af fysiske færdigheder. Evnen til at bevare fokus, håndtere pres, regulere følelser og fastholde motivation har stor betydning for, hvordan en sportsudøver præsterer – både til træning og i konkurrence. Gennem mentaltræning udvikles således mentale færdigheder som koncentration, selvtillid, målsætning, visualisering og konstruktiv håndtering af fejl og modgang. Det styrker ikke blot præstationen, men øger også trivsel, robusthed og glæden ved sporten. Når mental træning integreres med fysisk og teknisk træning, så skabes der et stærkere fundament for både udvikling og vedvarende præstation.

Vi har erfaring med at afholde workshops om mentaltræning for trænere, forældre og spillere. I disse workshops giver vi redskaber til spillere og trænere om, hvordan de hver især kan håndtere mentale udfordringer, som der kan opstå under træningen eller i kamp/konkurrence. For forældrene handler det ofte om, at få redskaber til, hvordan man kan støtte sit barn eller unge menneske i denne proces mod mental robusthed og personlig udvikling.

Udover workshops tilbyder vi også individuel mentaltræning. Så hvad enten dit barn/unge menneske går til fodbold, håndbold, svømning, dart, cykling m.m., så hjælper vi gerne med det mentale arbejde. Kontakt os her for at høre nærmere.