Vi oplever desværre at mange børn/unge i en længere periode i deres liv mistrives i en sådan grad, at de ikke kan leve et helt almindeligt børne- eller ungdomsliv.
Her er det vigtigt at søge hjælp, da nogle psykiske udfordringer kræver psykologisk behandling og/eller kalder på en psykiatrisk udredning.
Gennem vores mange år i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), har vi opnået stor erfaring med at opdage tegn på diagnostiske lidelser såsom ADD, ADHD, autisme, angst m.m., og selv om det kun er en psykiater, der kan stille en eventuel diagnose, så kan vi støtte og guide jer som forældre i en eventuel udredningsproces.
Denne proces er desværre ofte lang og træg i dag, og vi har erfaret, at det i flere kommuner kan være svært at få jeres kommunale PPR-psykolog med til møder osv., da ventetiden herpå ofte er lang.
Vi kan således deltage i netværksmøder på skoler og i daginstitutioner, hvor vi kan være med til at understøtte det tværfaglige samarbejde, hvis der er lange udsigter til, at jeres kommunale PPR-psykolog kan.
Inden en psykiatrisk udredning kan finde sted, skal der som minimum laves en kognitiv funktionstest (WISC-V test), for at belyse dit barns eller dit unge menneskes kognitive ressourcer og/eller udfordringer.
Vi har mange års erfaring med at lave denne test, og kan således lave en WISC-V (Wechsler Intelligence Scale for Children) for børn i alderen 6-16 år, hvis ventetiden i kommunalt regi synes for lang.
Se pris herfor.
Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte os