Psykologhuset Hørning samarbejder med Læsekonsulent Anette Høj Madsen der har ekspertise i ordblindhed
Anette Høj Madsen
Hvad tilbyder jeg?
Jeg tilbyder konsulentbistand til forældre, der ønsker vejledning og rådgivning vedrørende deres barn/ung med ordblindhed.
Mulige emner kan være:
- Viden om ordblindhed
- Hvordan kan jeg hjælpe mit barn med læsning?
- Hvordan kan jeg samarbejde med mit barns skole?
- Hvordan kan jeg støtte mit barn i at acceptere sin ordblindhed?
Ordblinde børn er lige så forskellige som alle andre børn, derfor starter vi altid med en opstartssamtale, hvor I fortæller om jeres barns styrker og udfordringer. Det er også muligt at få afdækket dit barns læseniveau og få opfølgende vejledning i, hvordan dit barn hjælpes videre i sin læseudvikling.
Samtaler kan foregå via telefon, videomøde (Google Meet) eller i Psykologhuset Hørning.
Hvem er jeg?
Jeg er på 13. år ansat som kommunal læsekonsulent og har tidligere arbejdet som lærer og læsevejleder i 10 år. Jeg har en master i læse- og skrivedidaktik.
Læsning og ordblindhed har altid optaget mig meget, lige siden jeg blev færdiguddannet som lærer i 2001, hvor jeg skrev mit pædagogiske speciale om ordblindhed. Jeg er optaget at finde de bedste tilgange til at støtte og styrke hvert enkelt barn, uanset hvilke udfordringer de står overfor. Min erfaring er, at med den rette støtte og undervisning kan børn med ordblindhed opnå succes og trives både fagligt og personligt.
Jeg stræber altid efter at være opdateret på de nyeste forskningsresultater og metoder inden for læseundervisning og ordblindhed, så jeg kan give den bedst mulige støtte og vejledning.